Farvel til opstillede og akavede billeder: 3 nemme genveje til at tage naturlige portrætter


Bliver du usikker og måske endda en smule akavet, når du skal guide nogen foran kameraet? Ved du ikke, hvordan du skaber et afslappet udtryk, så du kan fange de der små in between øjeblikke hvor magien opstår? Og bliver situationen i stedet en smule unaturlig og opstillet? 


Så er du ikke alene! Netop dét at connecte med andre mennesker og få dem til at slappe af foran kameraet er en helt særlig gren af portrætfotografiet, som er enormt svær at mestre. Derfor ender man ofte med portrætter, der er gode nok. Du ved, kompositionen spiller, og lyset er flot. Men der mangler lige dét ekstra. Det der, der gør, at man bliver draget af billedet og får lyst til at kigge på det igen og igen.


Men hvorfor er det så svært? Det kan føles grænseoverskridende at tage ansvaret for fotograferingen og guide dem, du fotograferer. Og så kan det ærligt også være lidt overvældende, fordi du jo allerede er ret travlt optaget med at holde styr på eksponering, komposition, lys og baggrund (det er virkelig multitasking på next level🤓). 


Heldigvis kan det læres, og jeg lover dig, at det nemmere, end du tror. Få tilsendt webinaret, hvor jeg deler ud af de tre ting, der har gjort den største forskel for mig, når det handler om at skabe naturlige og stemningsfyldte portrætter. 

Fra akavede fotosessions...

For tre år siden startede jeg min fotovirksomhed. Som mange andre havde jeg fotograferet på hobbybasis i mange år, og jeg havde nogenlunde styr på teknikken, lyssætning og komposition.

Helt ærligt, så tænkte jeg ikke "det bliver piece of cake det her". Men alligevel blev jeg overrasket over, hvor svært det faktisk var at være portrætfotograf. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sætte folk til. Hvor skulle de gøre af deres arme, hvor skulle de kigge hen og hvordan fik jeg dem til at se afslappede og naturlige ud? 

Efter et par akavede foto-sessioner satte jeg mig for at lære alt om posering. Jeg har brugt mange penge (flere end jeg vil indrømme) på kurser, workshops og e-bøger. Men til min store skuffelse, passede mange af de gode råd ikke så godt til mig. Eksempelvis var det gennemgående, at man skal være enormt opmuntrende og rosende. Det syntes jeg var en god pointe - men når jeg prøvede det af i praksis, føltes det lidt påtaget. Altså som nordjyde er det flotteste ord i mit ordforråd jo "fint" 🤓

... til afslappende og sjove oplevelser som fotograf

Derfor fandt jeg ud af, at det handler enormt meget om at finde en tilgang, der passer til sin personlighed. Noget, der giver mening for mig, og den måde jeg er på. 


I dag lever jeg af at fotografere søde brudepar, glade familier og passionerede virksomhedsejere - og alle sammen er nogle, der netop efterspørger naturlige, stemningsfyldte og ikke-opstillede billeder. Og vigtigst af alt, så har jeg det sjovt med det! Jeg er ikke længere stresset inden en session, og jeg har overskud til at nyde den kreative proces. Sådan synes jeg alle fotografer bør have det, og derfor deler jeg i webinaret ud af nogle af de tips, der har gjort den største forskel for mig.