Naturlige familiebilleder

Familiefotografering on location


Du har sikkert allerede kamerarullen fyldt op med bedårende billeder af børnene. Søde ansigtsudtryk, sjove øjeblikke og weekendens familieudflugter. Men hvor mange af billederne, er du egentlig selv med på?


Tit glemmer vi at tage billeder, hvor hele familien er samlet. Og fordi det er så tilgængeligt og nemt at tage billeder, får vi hurtigt fyldt telefonen op med hurtige snapshots. Det er dejligt at have dokumenteret hverdagsøjeblikkene - men hånden på hjertet, hvor mange af dem kigger du på mere end den ene gang, du tog billedet?

Familiefotografering i Aalborg


Billederne af jeres familie er minder, I har for resten af jeres liv. Derfor synes jeg, at billederne skal afspejle jer, som I er. Her er der ikke nogle opstillede "smil til kameraet" billeder. I stedet fanger jeg de små øjeblikke, den glæde der kommer fra hjertet, the in betweens. Det er nemlig dém, der viser, hvem I er, og som gør jer helt særlige.


Derfor fotograferer jeg on location. Det kan være jeg følger med jer en tur i skoven, på børnenes yndlingslegeplads eller en gåtur langs vandkanten. Jeg guider og hjælper jer naturligvis, så vi sammen får skabt smukke billeder - men meget af tiden er jeg også bare fluen på væggen, der fanger de øjeblikke, som opstår helt af sig selv.

Her er der plads til det hele

Nogle er generte, nogle har krudt i røven, nogle kan lide at fordybe sig. Børn er forskellige, og derfor er billederne det også. Og sådan skal det helst være.


Når du investerer i familiebilleder, vil du selvfølgelig gerne have, at resultatet bliver godt. Men resultatet bliver allerbedst, når der er tid og rum til det hele. De glade øjeblikke, de sure miner og finurlige påfund. Derfor tager vi hele fotograferingen i jeres tempo, og det vigtigste er, at det er en god oplevelse for alle - både børn og voksne. Af samme grund booker jeg heller aldrig flere fotograferinger i træk, da der skal være mulighed for, at vi kan bruge lidt ekstra tid, hvis der er brug for det.

FAQ

Hvordan forløber fotograferingen?

Vi mødes på den aftalte location. Her bruger vi lige de første 5-10 minutter på at hilse på hinanden og snakke om, hvorvidt I har nogle specifikke ønsker til billederne. Herfra bruger vi 1 time til 1,5 time på fotograferingen.

Hjælper du med at vælge lokation?

Ja, jeg hjælper jer meget gerne med at vælge en god lokation til billederne.

hvilken slags tøj skal vi have på?

I behøver ikke at købe nyt tøj til fotograferingen, men det giver billederne et ekstra fint udtryk, når tøjet er afstemt. Det vigtigste er selvfølgelig, at I har tøj på, som I normalt ville gå i, og som I føler jer tilpasse i. Som en hjælp sender jeg jer en guide til tøjvalg, når I har booket fotograferingen.

Skal vi have noget med?

Alt efter børnenes alder kan det være en god idé at tage legetøj, en fodbold eller lignende med. Det hjælper med at aflede opmærksomheden fra selve fotograferingen og giver mere naturlige billeder. Der er selvfølgelig også plads til at tage yndlingsbamsen under armen.

hvad er prisen?

Prisen for fotografering er 900 kr. Det dækker over 1-1,5 times fotografering on location. Herefter får I adgang til et online galleri, hvor I kan se billederne og udvælge, hvilke I ønsker at købe.

Hvordan booker vi?

I booker via kontaktformularen nederst på siden.

Familiefotografering i hjemmet


Hjemmets trygge rammer skaber gode betingelser for et naturligt fotoshoot. Især i de kedelige, kolde vintermåneder kan det være en god løsning at tage billederne inden for. Hvis I ønsker et miks af indendørs- og udendørsbilleder, kan det også sagtens lade sig gøre.


Ved familiefotograferinger bruger jeg typisk naturligt lys. Derfor er det en fordel, hvis I har et sted i huset eller lejligheden med store vinduer. Hvis I er i tvivl, så skriv endelig til mig, inden I booker. Så finder vi en god løsning.

Søde kunder siger

Søde kunder siger

“Første gang jeg bookede Line til at tage billeder, var da jeg var gravid og ville bevare mindet om den tykke mave. Stadig var jeg bekymret for min egen præstation, og faktisk ville min kæreste slet ikke være med på billederne. Men inden vi vidste af det, var vi begge i gang med sjove lege og fortælle søde historier. Billederne blev fantastiske, og vi har siden hen booket Line igen og igen, nu helt uden bekymringer for om det bliver akavet.”


Pris: 900 kr

Prisen er for 1-1,5 times fotosession. Produkter og/eller digitale filer tilkøbes bagefter.

Priser på billeder

Digitale filer

Digitale filer i fuld opløsning. Giver mulighed for selv at printe, lave fotobog, collage etc.

1 billede | 500 kr
5 billeder | 1800 kr
10 billeder | 2500 kr
20 billeder | 3300 kr
Hele galleriet | 3900 kr

-

Løse prints

Få printet billeder i høj kvalitet.
Printet på mat fotopapir.


10 x 15 | 95 kr
13 x 18 | 145 kr
20 x 30 | 240 kr
30 x 40 | 300 kr
40 x 60 | 450 kr
50 x 70 | 700 kr

-

Andre produkter

Få samlet alle billederne i en fotobog, få yndlingsbillederne printet på en collage eller et eksklusivt metalprint.

Kontakt mig for pris

Book din fotografering her: